Ingen blå garantier fra søfartsminister
Erhvervs- og vækstminister, Annette Vilhelmsen (SF), vil ikke udstede garantier for tonnageskatten og Dansk Internationalt Skibsregister.
Det oplyste hun da regeringens maritime vækstudspil var til høring på Christiansborg torsdag.
Annette Vilhelmsen ville hverken udstede garantier for bevarelse af tonnageskatten, der sikrer danske rederier konkurrencedygtige skatteforhold, eller garantere en bevarelse af DIS-ordningen, der tillægges afgørende betydning for at Danmark fortsat er en betydende skibsfartsnation.
Erhvervs- og vækstministeren understregede, at regeringen er opmærksom på rammevilkårenes betydning for fortsat vækst i den maritime sektor.
Ministeren kunne ikke oplyse nogen tidsplan for gennemførelse af regeringens vækstplan for det blå Danmark – hun henviste blot til, at regeringen på finansloven for 2013 har afsat 20 millioner kroner til grønne tiltag.
Det skriver maritimedanmark.dk