Motorvejs-bro rives ned
Den omkring 70 år gamle bro over Sydmotorvejen ved Holeby-afkørslen, kan ikke holde mere og Vejdirektoratet gennemfører i år en omstændig og bekostelig udskiftning.
Fra det sene forår og frem til jul vil det ikke være muligt at køre ad Holebyvej på strækningen over motorvejen.
Først rives den gamle bro ned, og siden skal der opføres en ny. Det er meningen at den nye bro skal være færdig op mod jul - men i første omgang kommer bilisterne til at køre ovenpå cementen: Først næste år kommer der asfalt på.
- Selve betonkonstruktionen er så forvitret, at vi hver år må “behugge” den, fortæller projektleder Henrik Nielsen, Vejdirektoratet, om grunden til broudskiftningen til folketidende.dk.
I løbet af foråret vil Vejdirektoratet være klar til at udbyde arbejde med udskiftningen af broen.