Brug køretøjets ledningsnet til overførsel af video
Bakkamera.dk introducerer ny teknologi der bruger køretøjets eksisterende ledningsnet til at overføre videosignal fra bakkamera, maskinovervågning, trafikkamera mv.
Hidtil har det været nødvendigt at trække kabel mellem et kamera og frem til skærmen ved førerpladsen i bilen, lastbilen, landbrugsmaskinen mv., såfremt det ikke har været muligt at lave en trådløs forbindelse.
Arbejdet med at montere kabel, er forholdsvis tidskrævende, og der er risiko for brud på kabler og samlinger, hvis man ikke er omhyggelig med at få disse fastgjort korrekt, og passe på ved bevægelige led.
Bakkamera.dk har i samarbejde med førende producenter sammensat en færdig løsning, hvor man i stedet bruger køretøjets eksisterende ledningsnet. Løsningen er et overførselskit der består af en sendeboks som tilsluttes eks. via baklyset, og en modtager der tilsluttes køretøjets sikringsboks. Der kan tilsluttes alle typer kameraer og skærme til overførselskittet. Denne løsning vil bruge køretøjets eksisterende ledningsnet til at overføre signal mellem kamera monteret bag på køretøjet og skærm ved førerpladsen.
Senderen og modtageren kommunikerer via det eksisterende ledningsnet er derfor velegnet til køretøjer med påhæng
Henrik Gudiksen, indehaver af Bakkamera.dk udtaler: Vi har erfaring i kameraløsninger til landbrug, entreprenør og transportbranchen, og har gennem flere år opbygget en god relation til producenterne. Det gør at vi har haft mulighed for at sammensætte den rigtige løsning, til nu også kunne levere endnu mere fleksible løsninger, når det kommer til montering af kamera på såvel køretøjer som landbrugsmaskiner.