23948sdkhjf

Milliardinvestering i olieterminal på Fredericia Havn

DONG ombygger olieterminalen på Fredericia Havn for to milliarder kroner, så terminalen fremover bliver i stand til at håndtere gas-holdig råolie.

DONG ombygger olieterminalen på Fredericia Havn for to milliarder kroner, så terminalen fremover bliver i stand til at håndtere gas-holdig råolie.



- Vi ombygger simpelthen terminalen til at håndtere en ny slags oliestrøm. Vi skelner mellem stabil råolie og olie indeholdende lighter- og flaskegas, siger Lars Bach, der er ansvarlig for driften af olieterminalen, til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Hidtil er gas (flaske- og lightergas) blevet udskilt fra råolien på boreplatformene ude i Nordsøen. Gassen er her enten anvendt til som brændstof til el-generatorer og turbiner, eller pumpet tilbage i oliebrøndene. Men ombygningen betyder, at gassen fremover kan udskilles på olieterminalen i Fredericia. Dermed kan gassen sælges på kommercielle vilkår.

Milliardinvesteringen på Fredericia Havn er afledet af udbygningen af Hejre-feltet i den danske del af Nordsøen, hvor DONG Energy og BayernGas er i gang med en omfattende udbygning, der ventes at koste mere end ni milliarder kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063