23948sdkhjf

B-MAX er en usædvanligt stor lille MPV

Ombygning: Fords nye B-MAX byder med ukonventionelt dør-arrangement lidt bedre varebils-egenskaber end andre ombyggede personbiler.

Ombygning: Fords nye B-MAX byder med ukonventionelt dør-arrangement lidt bedre varebils-egenskaber end andre ombyggede personbiler.



Af Lars Lassen

Salget af ombyggede personbiler styrtdykkede, da afgiften blev forhøjet il 50 procent i 2007. Men nu tror bilimportørerne igen på salget af personbiler på papegøje-plader. Derfor var Ford også hurtigt ude med en gulplade-version af den nye mini-MPV B-MAX, der er et interessant bud på en lille varebil til erhvervslivet.

Det skyldes først og fremmest, at Ford B-MAX er født uden midterstolpe. Der er simpelthen ingen ’dørstolpe’ mellem fordørene og den skydedør, der normalt giver adgang til bagsæderne. Derfor byder B-MAX Van på udsædvanligt gode adgangsforhold til varerummet fra sidedørene.

Fordelen går dog i nogen grad tabt i venstre side, da den lovpligtige afskærmning bag førersædet spiser en del af det manøvrerum, som den manglende midterstolpe giver. I højre side er der til gengæld fuld nytte af det usædvanlige design. En forholdsvis høj karosseriprofil gør også, at varerummet er ganske rummeligt for en bil i denne klasse.

Adgangsforholdene til varerummet kan ikke måle sig med den man finder på fabriksproducerede varebiler i samme størrelse. Men det er tæt på og samtidig byder B-MAX Van på en fornem førerkomfort i en kabine, der kan måle sig med det bedste i klassen, når det gælder design, udstyr og betjening. Dertil kommer rigtigt gode køreegenskaber.

Spændstig 3-cylindret motor

Ford B-MAX leveres med en overraskende kraftfuld 1-liters benzin-motor med såkaldt EcoBoost der yder op til 100 hk, samtidig med den kører op til 20,4 kilometer på en liter benzin. Den korte testtur ved præsentationen i Ballerup viste oven i købet, at den lille 3-cylindrede motor har ganske tyst motorgang, så man kommer ikke til at savne den fjerde cylinder. Med 1-liters motoren holder B-MAX sig i energiklasse A, hvor den årlige grønne ejerafgift er beskedne 560 kroner. Denne motor har samtidig start-stop funktion. Motoren findens også i en 120 hk udgave, der har samme respektable brændstoføkonomi.

B-MAX kan dog også leveres med en 1.4 literes benzinmotor på 90 hk, en 1,6 liters benzinmotor med automatgear, samt to commonrail dieselmotorer på henholdsvis 1,5 liter og 1,6 liter. De kører op til 24 og 25 kilometer på en liter diesel.

Det er dog den lille 1,0 liters benzinmotor, der vækker størst interesse. Priserne starter ved 117.500 kroner før moms, mens den billigste 1,0 Ecoboost version i Trend-udstyrsvarianten koster 119.000 kroner. Den billigste diesel-model koster fra 118.500 kroner før moms.

ll@transporttidende.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063