23948sdkhjf

Der er noget under opsejling

Der sker noget på organisationsfronten. Det er ikke kun fordi det har været jul, at freden har sænket sig over de to store organisationer, Dansk Transport & Logistik og International Transport Danmark. Der er noget i gærde.

Der sker noget på organisationsfronten. Det er ikke kun fordi det har været jul, at freden har sænket sig over de to store organisationer, Dansk Transport & Logistik og International Transport Danmark. Der er noget i gærde.



Af Gwyn Nissen

Sådan må man nødvendigvis udlægge det, når man skeler til den analyse, som Søren Hyldstrup Larsen – der selv er DTL-mand og nu direktør for de nordiske vognmænds repræsentation i Bruxelles – laver i forbindelse med EU-kommissær Siim Kallas’ ændrede melding i cabotage-sagen (læs inde i bladet):

Først talte Kallas en del om landevejstransport og liberalisering, så sagde han i lang tid slet ikke noget - og så vidste Hyldstrup Larsen og hans kolleger, at der var noget i gærde. Lige inden jul var det så vidt: Kallas har for første gang nævnt behovet ”sociale foranstaltninger” i takt med liberaliseringen af cabotagen. Altså ikke noget med at slippe den internationale kørsel løs.

Så er det, at jeg drager en parallel mellem Kallas og de danske vognmandsorganisationer DTL og ITD. Indtil for kort tid siden havde de travlt med at slå hinanden over hovedet med argumenter. De søgte nærmest konfrontationen i stedet for at søge samarbejdet.

Men nu har der faktisk været ro i nogle måneder. Ingen slag under bæltestedet, ingen skjulte budskaber mellem linjerne eller sviende retorik. Kun ro.

Så er det jeg - med Hyldstrups Kallas-analyse in mente - siger: Der er noget under opsejling.

2013 bliver året, hvor de to organisationer finder sammen igen. Ikke i nogen fusion, men i et fornuftigt samarbejde til gavn for vognmandsbranchen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078