23948sdkhjf

Internationalt kig på Dreamlineren

Den amerikanske flyproducent Boeing besluttede i går midlertidigt at stoppe leverancerne af nybyggede Dreamliner-fly til de ventende luftfartsselskaber, skriver dr.dk.

Den amerikanske flyproducent Boeing besluttede i går midlertidigt at stoppe leverancerne af nybyggede Dreamliner-fly til de ventende luftfartsselskaber, skriver dr.dk.



Beslutningen kommer efter flere alvorlige problemer med 787, som er flyets modelnummer. Et japansk Dreamliner-fly måtte i sidste uge nødlande på grund af en røgalarm i den forreste del af flyet, der angiveligt blev udløst af et defekt batteri. Inden da var der udbrudt brand i et batteri på et fly, der var ved at lande i Boston i USA.

De to uheld førte til, at de 50 Dreamliner-fly, som allerede er leveret og i drift, blev grounded, indtil årsagen til batteriproblemerne er fundet.

Boeing fortsætter dog produktionen af Dreamliner 787.

De amerikanske og japanske transportmyndigheder er nu gået sammen om at undersøge Boeings Dreamliner 787, skriver Business.dk.

Federal Aviation Administration og det japanske transportsikkerhedsudvalg arbejder sammen med Boeings egne folk for at undersøge flyene. Undersøgelsen bliver ledet af Japans transportsikkerhedsudvalg.

Dreamliner-flyene har ikke kun haft problemer med batterierne. Tidligere problemerne med Boeings Dreamliner 787 tæller blandt andet også revner i ruden i pilotens side af cockpittet, olielæk, problemer med bremserne og flere elektriske problemer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063