Debatindlæg af Carl Holst (V), formand for Region Syddanmark.

Carl Holst skriver i dette debatindlæg om Jyllandskorridoren:

- Fokus har længe været rettet mod hovedstaden, når det gælder de helt store infrastrukturprojekter. Her har projekter som Metroen, Øresundsbroen, ny jernbane fra Ringsted til København og ikke mindst den kommende forbindelse over Femern Bælt suget både opmærksomhed og den største del af infrastrukturmidlerne over de seneste årtier.

Det har hverken gavnet problemerne med stigende trængsel eller udfordringerne med at skabe vækst i Vestdanmark. Derfor må det nu være på tide at vende øjnene mod Jyllandskorridoren. Jyllandskorridoren forbinder Norge/Vestsverige med Centraleuropa og er en del af EU’s højt prioriteret netværk af veje, jernbaner, havne og lufthavne, som frem mod 2030 skal binde Europa sammen.

Udpegningen til det såkaldte TEN-T-netværk forpligter den danske regering på at udvikle den del af korridoren, der strækker sig fra Aarhus til Hamborg, og regeringen har endda selv foreslået at forlænge strækningen til Hirtshals/Frederikshavn.

Når det lige nu er ekstra vigtigt at samle fokus på at få udviklet Jyllandskorridoren, skyldes det dels Danmarks ansvar for, at nettet senest i 2030 er af høj kvalitet. Lige så vigtigt er det, at der er en spirende tysk interesse fra såvel Hamborg by som delstatsregeringen i Kiel for at udvikle de potentielle vækstmuligheder, Jyllandskorridoren byder på. De muligheder arbejder vi på at kunne dokumentere, så sammenhænge mellem erhverv, arbejdsmarked, bosætning og pendling bliver endnu mere synlige for vore tyske partnere.

For Vestdanmark spiller det tyske marked og især storbyen Hamborg en vigtig rolle for vækst og samhandel. Derfor er det vigtigt at handle nu, mens tyskernes blik er rettet mod det jyske. Men det kræver et samarbejde blandt de jyske kommuner og regioner, så vi sammen kan udgøre en attraktiv størrelse for millionbyen mod syd.

Køretiden på E45 fra Kliplev til Randers tager i dag 1 time og 45 minutter ifølge Vejdirektoratet. I 2020 vil den vare 2 timer, i 2030 næsten 3 timer og i 2040 op mod 4 timer og 30 minutter. Det skyldes blandt andet, at lastbiltrafikken over Vejlefjordbroen er steget markant i de senere. Fra 2004 og til i dag er stigningen på hele 30 pct., mens den til sammenligning kun har været 10 pct. over Storebælt.

Årsagen er, at tre af de fire største containerhavne ligger i Jyllandskorridoren, og at mere end 60 pct. af al gods til og fra Danmark transporteres via landegrænsen eller havnene i Jyllandskorridoren.

Jyllandskorridoren kan ikke brugerfinansieres, da der eksisterer en mængde alternative gratis ruter. Til gengæld vil hver en krone investeret i Jyllandskorridoren straks give afkast i form af bedre mobilitet på vej- og banenettet. Modsat skal en bro jo være helt færdig, før man har gavn af den.

En udbygning af Jyllandskorridoren vil sammen med hurtigtog via Odense i den såkaldte Timemodel give Aarhus og Østjylland god adgang til både København og Hamborg. Timemodellens rejsetid mellem Aarhus og København lyder på to timer, og med en tilsvarende standard i Jyllandskorridoren vil man kunne nå Hamborg inden for samme tidsramme. I forhold til at skabe vækst er det interessant for både Aarhus og Odense at have to heste at spille på.

I Danmark er infrastrukturen blevet forsømt i årevis, hvilket har resulteret i, at landet er raslet ned ad ranglisten over landene med bedst infrastruktur. For blot seks år siden lå vi stadig på en respektabel 7. plads, mens vi i den seneste rapport fra World Economic Forum er gledet helt ned som nummer 16.

Hvis vi sammen satser på Jyllandskorridoren får vi adgang til et kæmpemæssigt uudnyttet vækstpotentiale. Med en samlet befolkning på 7,5 millioner mennesker langs aksen har den en betydning for skabelse af ny vækst og arbejdspladser, der snildt kan måle sig med Øresundsregionen – og langt vigtigere end en bro mellem Aarhus og København. Men det kræver at vi står sammen, og at vi går i gang nu.