23948sdkhjf

Kritik mod vognmandsbranchen

Efter den alvorlige trafikulykke på Tranarpsbron i Skåne, hvor 38 af de 71 involverede køretøjer var lastvogne, leverer Trafikverkets trafiksikkerhedsdirektør Claes Tingvall nu en svidende kritik af vognmandsbranchen.

Efter den alvorlige trafikulykke på Tranarpsbron i Skåne, hvor 38 af de 71 involverede køretøjer var lastvogne, leverer Trafikverkets trafiksikkerhedsdirektør Claes Tingvall nu en svidende kritik af vognmandsbranchen.



Ifølge en artikel i Svenska Dagbladet udtaler Claes Tingvall at vognmandsbranchen har en ”rådden sikkerhedskultur”.

- Alle er tabere i dette. Jeg har lidt naivt ventet på, at de (vognmandsbranchen, red.) skal opdage hvor mange penge det koster at reagere, men de fortsætter som sædvanligt, siger han til avisen.

At det skulle være udenlandske vognmænd og chauffører der ligger bag den ”sorte statistik”, afvises af Anders Arvidsson, ekspert i erhvervstrafik hos det svenske Rikspolisstyrelsen.

Ifølge artiklen henviser han til en undersøgelse som blev præsenteret i november og som viser, at der ikke er nogen forskel mellem svenske og udenlandske chauffører og vognmænd, når det gælder sikkerhed.

- Mange førere passer ikke til jobbet. De bør udvise en anden adfærd, siger Anders Arvidsson til avisen.

Selv om man erkender at mange lastvogne kører for hurtigt synes Sveriges Åkeriföretag, at kritikken er uretfærdig. Kommunikationschef Tina Thorsell siger til avisen at Sveriges Åkeriföretag og medlemmerne anvender meget tid på at følge reglerne og at mange medlemsvirksomheder har en udtalt sikkerhedspolitik.

- Derimod kan man fundere over, hvordan sikkerhed vurderes i kundernes indkøb, mener Tina Thorsell, der konstaterer, at opgaven tildeles efter ”laveste pris”, og at det er svært at få betalt for både miljø og sikkerhed.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078