23948sdkhjf

Volvo Trucks markedsleder i 2012

Totalmarkedet for tunge lastbiler i Danmark over 16 tons blev i 2012 på 3.366 køretøjer, hvoraf Volvo tegnede sig for 925, hvilket svarer til en markedsandel på 27,48 procent.

Totalmarkedet for tunge lastbiler i Danmark over 16 tons blev i 2012 på 3.366 køretøjer, hvoraf Volvo tegnede sig for 925, hvilket svarer til en markedsandel på 27,48 procent.



Det gjorde endnu en gang Volvo til markedsleder på det danske marked.

Totalmarkedet for tunge lastbiler steg en anelse i 2012 i forhold til året før, men er stadig langt fra totalmarkedet, før den internationale lavkonjunktur satte ind i 2009.

- Vi er både stolte og glade for at blive markedsleder igen på det danske marked, og det i et år hvor Volvo Trucks havde særlige udfordringer. Vi skulle både markedsføre og sælge vores bestående produktprogram og tillige en helt ny produktserie. Det har glædet os, at kunderne stadig har tillid til Volvo-produktet og tillige har taget rigtig godt i mod vores nye FH-serie. Det er vi både stolte og ydmyge over for, udtaler Commercial Trucks Manager Peter K. Andersen fra Volvo Group Trucks Danmark A/S.

2013 bliver endnu et udfordrende og spændende år for Volvo Group Trucks.

De første serieproducerede lastbiler fra den nye FH-serie skal leveres til det danske marked – dette sker ved et arrangement hos Volvo i Göteborg, hvor de 40 nye FH’ere bliver afhentet af deres ejere. Hele Volvos nye produktserie kan i øvrigt opleves og testes i april måned, hvor 5 FH’ere kører landet rundt og er på plads til prøvekørsel i alle Volvos forhandlerforretninger i Danmark. Kunderne vil her få mulighed for at afprøve den nyeste lastbilteknik, uovertruffen kørbarhed, fantastisk chaufførkomfort og flot design.

Endvidere forener Volvo Trucks og Renaults Trucks kræfterne på det danske marked i 2013, samtidig med at man fastholder mærkernes specifikke og særegne profil.

- En ny fælles organisation skal effektivisere administration, arbejdsgange og service til gavn for Renault og Volvos kunder, fortæller Søren Wettergreen, Adm. Direktør Volvo Group Trucks, der har ansvaret for begge mærker på det danske marked.

Renault Trucks har i lighed med Volvo Trucks opnået flotte resultater på markedet i 2012. Således har Renault Trucks i Danmark øget markedsandelen til 129 køretøjer svarende til en markedsandel på 3,83 procent.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063