23948sdkhjf

2000 ansøgninger til 300 nye færgejobs

Fjord Lines opslag af 300 nye stillinger på det norske færgerederis nye cruisefærger har vakt voldsom interesse i Nordjylland.

Fjord Lines opslag af 300 nye stillinger på det norske færgerederis nye cruisefærger har vakt voldsom interesse i Nordjylland.



Fjord Line har ifølge DR P4 Nordjylland allerede modtaget 2000 ansøgninger til de 300 stillinger rederiet opslog mandag. Interessen for job på rederiets nye moderne cruisefærger, der skal sejle på ruterne Hirtshals-Stavanger-Bergen og Hirtshals-Langefjord, er så stor, at de første orienteringsmøder i Aalborg er fuldt booket. De nordjyske jobcentre henviser nu interesserede til senere de tre info-møder, der afholdes i Hjørring i næste uge.

Den store interesse betyder, at der er arrangeret busture til info-møderne.

- Interessen er helt overvældende. En hel bus har meldt sin ankomst fra Mariagerfjord, siger jobcenterchef Michael Duus Nielsen i Hjørring.

Det er ikke kun nordjyder, der er interesseret et job på M/F Bergensfjord og M/F Stavangerfjord. De nordjyske jobcentre har modtaget tilmeldinger til de i alt seks informationsmøder i Aalborg og Hjørring fra blandt andet Fyn, Sønderjylland, Bornholm og København.

Ansøgningsfristen udløber 3. Februar.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047