23948sdkhjf

Rønne Havn tynges af gæld

Bestyrelsesformanden for Rønne Havn erkender, at havnen kæmper med en tung gældsbyrde og ringe likviditet.

Bestyrelsesformanden for Rønne Havn erkender, at havnen kæmper med en tung gældsbyrde og ringe likviditet.



Aktieselskabshavnen Rønne Havn har en gæld på 140 mio. kroner. Med en omsætning på små 50 millioner kroner betyder det, at den vigtigste bornholmske havn har gearet sin økonomi til grænsen.

- Rønne Havn er ikke velfunderet. Rønne Havn har lavet nogle store investeringer i de seneste fire år, som gør, at vi ikke har den store bevægelsesfrihed.. Det er en stor belastning, at vi hvert år skal betale 10 millioner kroner i renter og afdrag, siger bestyrelsesformand Thomas Thors til DR P4 Bornholm.

Den store gældsbyrde presser havnens likviditet. Bestyrelsesformanden vurderer, at hvis Rønne Havn bliver ramt af større skader i forbindelse med en vinterstorm, så må havnen ud og låne.

Thomas Thors – der overtog formandsposten i aktieselskabshavens bestyrelse i marts sidste år – er stærkt kritisk over for havnens investeringsstrategi i de senere år. Han nævner anlægget af Tysklandsvej, nedrivningen af et pakhus på Kongen, opførelsen af et nyt hovedsæde, indkøb af et uddybningsfartøj og en ny lodsbåd, som eksempler på investeringer, der ikke giver noget afledet afkast.

- Man skal kunne påvise nogle økonomiske fordele, nogle rationaliseringsgevinster ved investeringerne. Det kan man ikke med nogen af disse investeringer”, siger Thomas Thors.

Andre kilder har tidligere over for Transport-Tidende nævnt, at en betydelig andel af den store gæld i selskabet er oparbejdet i forbindelse med en række færgeforlig på Christiansborg – der har pålagt havnen nye investeringer over en længere årrække.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062