Første kundesolgte DAF XF Euro 6
Dantra A/S i Hampen har som den første kunde i Danmark bestilt den allerførste Euro 6 DAF XF, den helt nye DAF model som blev introduceret på IAA i Hannover sidste år.
DAF’s loyale kunde i Danmark, Dantra A/S, har i en samlet ordre på i alt 10 køretøjer bestilt den første DAF XF i Danmark. Køretøjet er en DAF XF Space Cab med 460 hk, og den forventes at blive leveret til Dantra A/S i løbet af de kommende måneder.
Det bliver en stor glæde for DAF at overrække det første køretøj i denne nye serie til Dantra A/S, blandt andet fordi det mere eller mindre er blevet en tradition, at når DAF introducerer en komplet ny lastbil, så har Dantra A/S gennem de sidste årtier altid været den første kunde i Danmark, som får den allerførste indregistreret.
DAF Trucks Danmark A/S er et 100 % ejet datterselskab af DAF Trucks N.V. — som igen er et datterselskab af det amerikanske selskab PACCAR Inc, der er en af verdens største producenter af tunge lastbiler – er førende indenfor fremstilling af lette, mellemtunge og tunge lastbiler med en markedsandel i Europa*) på 15,5 % i segmentet over 15 tons. DAF producerer et komplet program af trækkere og forvogne, skræddersyede køretøj til hvert enkelt transportbehov. DAF er også førende indenfor serviceydelser i forbindelse med produktet: Multisupport reparations- og vedligeholdelsesaftaler, finansielle tjenesteydelser fra PACCAR Financial og levering af reservedele af højeste kvalitet. DAF udvikler og fremstiller desuden komponenter såsom aksler og motorer til producenter af busser og rutebiler over hele verden. DAF Trucks N.V. har produktionsanlæg i Eindhoven (Holland) og Westerlo (Belgien) samt mere end 1.000 forhandlere og serviceværksteder i Europa.
På billedet ses en af DAFs demovogne, en DAF XF 510 Euro 6 fra den første prøvekørsel der fandt sted i december måned i Malaga-området i Spanien.