23948sdkhjf

Nyt materiel til Freja

Freja Transport og Logistics er i øjeblikket i gang med en større udskiftning af koncernens trailerflåde.

Freja Transport og Logistics er i øjeblikket i gang med en større udskiftning af koncernens trailerflåde.



Pema Truck och Traileruthyrning AB har netop leveret 15 nye megatrailere og 60 standard gardintrailere, der er udstyret med huckepack beslag, så de kan håndteres med store gaffeltrucks på omlastningsterminaler for kombineret transport. Dertil kommer at Pema Last- og Trailerudlejning A/S i Danmark har leveret 10 stk. Joloda gardintrailere, der er udstyret målrettet til transport af store papirruller, samt 80 stk. standard gardintrailere med huckepack beslag. Det specielle udstyr for transport af Joloda papir omfatter gennemgående stålskinner, som både er stabile og udstyret med integrerede hulrækker, som gør det muligt at indsætte sikringskiler på langs eller tværs, hvilket giver mulighed for at lastsikre fleksibelt.

I 2012 blev der leveret 15 stk. treakslet citytrailere med tre aksler, hvor bogien er spredt og styringen af de bagerste aksler sker ved hjælp af Tridec styresystem. Citytrailerne er desuden også udstyret med opretstående 2,5 tons bagsmæklift.

Desuden har Pema også en ordre fra Freja på levering af 165 standard gardintrailere med huckepack beslag, som alle skal leveres i løbet af dette år.

Alle de leverede trailere, der primært skal anvendes af Freja i Danmark og Sverige er udstyret med flådestyringssystem, så man altid har tjek på hvor trailerne befinder sig, og aftalen omfatter også full service over 5 år.

Der er både tale om udskiftning og indsats af ekstra materiel, hvor investeringen i ekstra trailere udgør ca. 25 %. Det er specielt papirversionen Joloda, der er ny i materielflåden hos Freja.

-Det er et nyt segment for os, og det er efterhånden ved at være et krav såvel ved tyske som svenske kunder, at trailerne kan klare Joloda kravene, når vi transporterer papir, siger adm. direktør Jørgen Hansen til TTN.

En af Nordens største

Freja Transport og Logistics blev grundlagt i 1985, og er med hovedkontor i Skive samt 12 afdelinger i Danmark, Norge, Sverige og Finland en af Nordens største privatejede transport- og logistikvirksomheder.

Med udgangspunkt i effektivitet og fleksibilitet tilbyder Freja skræddersyede løsninger på stort set alle de forsendelsesudfordringer, som selskabet dagligt bliver sat over for.

-Troværdighed er vores hovedvej til målsætningen om at skabe værditilvækst for Freja, vores kunder og samarbejdspartnere, hedder det bl.a. i målsætningen fra virksomheden.

Freja beskæftiger ca. 550 medarbejdere og forventer i 2013 at nå en omsætning på ca. 2,3 mia. kr.

Specialist i totalløsninger

Pema er i dag markedsførende inden for Full Service konceptet med udlejning af komplette vogntog, omfattende såvel lastbiler som trailere i både Danmark og Sverige.

Med flere end 18.000 køretøjer, med mange hundrede forskellige specifikationer - inklusive tankvogne - tilbyder Pema full service med mange års know-how.

Et reservedelslager med titusindvis af dele garanterer samtidig korte reaktionstider inden for service og vedligeholdelse.

Udvalget af køretøjer begynder ved lastbiler med en totalvægt på 12 tons og opefter med enhver form for opbygningsspecifikationer, sættevognstrækkere, påhængsvogne og gardinsættevogne, lad-, kasse-, køle-, tip-, container- eller kranopbygning. Et bredt sortiment af tankvogne samt skifteladssystemer med dertil hørende forvogne og påhængsvogne gør tilbuddene komplette. I Sverige råder Pema Truck och Traileruthyrning AB desuden over et komplet program af svensk indenrigsmaterial omfattende såvel svenske 24 meters kombinationer og 25,25 meters modulvogntog.

På billedet ses fra venstre adm. direktør Jørgen Hansen, Freja Transport og Logistics, key account manager Søren Outzen, Pema Last- og Trailerudlejning A/S samt adm. direktør Elmer Haehr Larsen, Truck och Traileruthyrning AB.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062