23948sdkhjf

Grøn turbo på det blå Danmark

En industri med forspring skal have endnu et skub, mener regeringen.

En industri med forspring skal have endnu et skub, mener regeringen.



Langt de fleste værfter er lukket, men Danmark har stadig producenter af skibsudstyr og -komponenter, som ifølge Dansk Industri omsætter for »adskillige milliarder« hvert år.

Den branche vil regeringen nu ifølge Politiken onsdag gøre både grønnere og mere konkurrencedygtig med den nye 'Vækstplan for Det Blå Danmark'.

Danske virksomheder har i forvejen et forspring med teknologier, der for eksempel begrænser luftforureningen fra skibe og får dem til at sejle længere på literen. Det vil man styrke yderligere. Men en række eksperter, ngo'er og fagfolk er skeptiske over for, om strategien for alvor kan føres ud i livet.

- Erhvervseffekten bliver minimal, mener Peter Nedergaard, professor i statskundskab på Københavns Universitet.

- Det er begrænset, hvad politikerne kan gøre for at bygge det blågrønne Danmark op, siger Keld Laursen, professor på Institut for Innovation og Organisationsøkonomi på Copenhagen Business School, til Politiken.

Begge peger på, at succes vil kræve, at de internationale miljøkrav for skibsfart ret hurtigt bliver strammet markant. Og selv om Danmark er en relativt stor søfartsnation, er det begrænset, hvor meget indflydelse vi har på de globale regler i for eksempel FN's internationale maritime organisation IMO.

Danske virksomheder risikerer derfor at havne i den paradoksale situation, at de har for stort et forspring og udbyder grønne, dyrere produkter, længe inden det bliver et krav at bruge dem.

Det Økologiske Råd og Dansk Industri er dog enige i, at Danmark skal presse kraftigt på for strammere globale grønne regler for skibsfarten. Og det gør man skam også, forsikrer miljøminister Ida Auken (SF).

Hun nævner, at det under det danske EU-formandskab lykkedes at få EU-landene til at indvilge i at følge IMO's regler om reduktioner af svovl i skibsbrændstof.

- Så vi er enige i, at det kræver strammere internationale miljøregler, før man for alvor kan løfte den grøn-blå strategi, siger Ida Auken til Politiken.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062