23948sdkhjf

Bøvl med nye syns-regler

I sommeren 2012 kom der nye regler for syn. Nu kan køretøjer tidligst rulle til syn to måneder før fristen i indkaldelsen - ellers rykker det datoen for fremtidige syn.

I sommeren 2012 kom der nye regler for syn. Nu kan køretøjer tidligst rulle til syn to måneder før fristen i indkaldelsen - ellers rykker det datoen for fremtidige syn.



Før var vinduet på seks måneder. Resultatet er en mindre fleksibel planlægning for vognmændene.

- Vinduet er lige snævert nok, og vi arbejder på at få det udvidet til tre måneder. Det vil give mere fleksibilitet uden at gå ud over sikkerheden, siger chefkonsulent Jørn-Henrik Carstens fra ITD.

Han forklarer, at udfordringen er særlig stor, når firmaer har fået leveret et større antal nye trailere på en gang.

- Det er noget af en prop, hvis de skal af sted til syn stort set samtidig. Her vil en yderligere måned give større fleksibilitet, og det er der brug for.

Derfor har ITD i samarbejde med DI Transport bragt sagen op over for myndighederne.

I løbet af foråret tager også ”regelforenklingsgruppen” under Trafikstyrelsen problematikken op.

Gruppen arbejder for at gøre hverdagen lettere for vognmænd ved at reducere papirbøvlet og de administrative byrder. Blandt medlemmerne er myndigheder og repræsentanter fra transportbranchen.

- Deltagerne i regelforenklingsgruppen er positive over for at se på en udvidelse af vinduet, og det fælles fodslag vil skubbe på for at komme nærmere en løsning. Nu vil vi arbejde for at komme i mål i løbet af foråret, siger Jørn-Henrik Carstens.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.829