23948sdkhjf

Malmø-lufthavn har vokseværk

Mens Ryanair og Wizz Air stadig ikke skal vide noget af at sætte landingshjulene ned i Københavns Lufthavn, så tordner de to aggressive lavprisselskaber frem kun 50 kilometer fra den danske hovedstad i Malmøs Sturup lufthavn.

Mens Ryanair og Wizz Air stadig ikke skal vide noget af at sætte landingshjulene ned i Københavns Lufthavn, så tordner de to aggressive lavprisselskaber frem kun 50 kilometer fra den danske hovedstad i Malmøs Sturup lufthavn.



Således steg antallet af udenrigspassagerer fra Malmø med 22 procent i 2012 sammenlignet med året før. Ryanair og Wizz Air er de to primære operatører af udenrigsruter fra Malmø.

Samlet set havde Malmø Sturup i 2012 2,1 mio. passagerer. Det er otte procent flere end i 2011. For mens udenrigstrafikken kunne fremvise tocifrede vækstrater, så gik antallet af indenrigspassagerer tilbage med en halv procent.

På tre år er antallet af passagerer i Malmø Sturup vokset med over 30 procent.

Det er dog ikke alle, der jubler over Malmøs store fremgang.

Hos SAS mener man således, at Malmøs succes bygger på ulovlig statsstøtte fra den svenske lufthavnsoperatør Swedavia til Ryanair og Wizz Air.

- Swedavia giver Ryanair og Wizz Air mulighed for at operere stort set gratis i de første fem år i lufthavnen. Det er klokkeklar statsstøtte, og det må man ikke, sagde Lars Wigelstorp Andersen, direktør for public affairs og infrastruktur hos SAS, i oktober sidste år til check-in.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093