23948sdkhjf

Daily Maersk koster rederiet penge

Maersk Lines epokegørende Daily Maersk koncept er ved det nuværende rateniveau en økonomisk møllesten om halsen på containerrederiet.

Maersk Lines epokegørende Daily Maersk koncept er ved det nuværende rateniveau en økonomisk møllesten om halsen på containerrederiet.



Raterne skal stige yderligere 300-500 dollar per TEU, før konceptet er lønsomt.

- Der er ingen tvivl om, at som markedet er nu fra Asien til Europa, så er der behov for yderligere ratestigninger. Det vil nok kræve en stigning på yderligere 300 - 500 dollar per TEU, før det er lønsomt, siger Lars Mikael Jensen, Maersk Lines chef for Asien-Europa ruten, til Dagbladet Børsen.

Den nuværende indtjening får ham dog ikke til at tvivle på konceptets levedygtighed.

- Daily Maersk er et produkt, som kan stå distancen op imod hvad som helst. Det handler i sidste ende om, at der er tilstrækkeligt mange kunder, der kan se vigtigheden af, at tingene kommer til tiden, siger Lars Mikael Jensen til avisen.

I konsulenthuset SeaIntel vurderer man, at det kan blive svært for Maersk Line at fylde Daily Maersk skibene med last, efterhånden som overkapaciteten på markedet tager til.

- Hvis markedet bliver ved at være dårligt, står Maersk Line over for spørgsmålet, om de vil blive ved med at vedligeholde Daily Maersk. Og hvis de vil det, hvordan får de så tilstrækkelig volumen over på deres skibe", siger adm. direktør i SeaIntel, Lars Jensen, til Børsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064