23948sdkhjf

Tyverier og overfald på chauffører rammer hårdt

Tal viser, at omkring hver sjette lastbilchauffør i Europa hvert år er udsat for kriminalitet.

Tal viser, at omkring hver sjette lastbilchauffør i Europa hvert år er udsat for kriminalitet.



Årligt bliver 90.000 chauffører overfaldet eller berøvet i EU.

I de senere år har branchen dog slået igen. Sikringskonferencer, sikringsmanualer og et tæt samarbejde mellem organisationer, virksomhederne og politiet giver de kriminelle kamp til stregen.

Den vej vil vi alle fortsætte ad, men svage statistikker og dermed manglende overblik gør vejen mere hullet, end den behøver at være. Bedre tal kræver en investering på næste års finanslov, men det vil hurtigt kunne betale sig.

Selve udfordringen er i detaljerne – eller rettere mangel på samme.

Eksempelvis dækker politiets tal for tyveri af trailere alt lige fra den største lastbiltrailer til den lille trailer i villakvarteret, som bliver fyldt med haveaffald til genbrugspladsen.

Det samme gør sig gældende for tyveri af diesel. Tallene fortæller ikke, om det er tyveri fra tankstationer, fra lastbiler eller fra tanke hos landmænd.

For at give de kriminelle yderligere baghjul skal vi have fakta på bordet. Præcise statistikker gør os alle mere effektive i kampen mod de kriminelle.

Vi kan få at vide, hvor der især skal sættes ind for at bekæmpe tyveri af lastbiltrailere, eller om indsatsen mod dieseltyveri fra lastbilernes tanke giver gevinst. Politi, virksomheder og andre parter kan rette skytset præcis derhen, hvor det gør mest gavn.

Bedre statistikker var på dagsordenen, da Rigspolitiets nationale gruppe til bekæmpelse af kriminalitet mod transportsektoren for nyligt var samlet. Gruppen består blandt andet af ITD, Rigspolitiet, Syd- og Sønderjyllands Politi, forsikringsselskaber, Vejdirektoratet og andre repræsentanter fra branchen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062