23948sdkhjf

Ny kritik af transportafgift

Den foreslåede transportafgift på lastbiler betyder, at der mistes eksportindtægter for en mia. kroner og tabes 1.100 arbejdspladser, siger Søren Gade, direktør i Landbrug og Fødevarer.

Den foreslåede transportafgift på lastbiler betyder, at der mistes eksportindtægter for en mia. kroner og tabes 1.100 arbejdspladser, siger Søren Gade, direktør i Landbrug og Fødevarer.



I sit indlæg på DLG VækstForum 2013 langede Søren Gade, direktør for Landbrug og Fødevarer, hårdt ud efter regeringens planlagte transportafgifter på lastbiler.

- Landbruget har behov for at transportere varer for at kunne bidrage til landets valutaindtjening. Derfor er det grotesk, at regeringen fra 2015 planlægger at indføre en transportafgift, som betyder, at der skal betales halvanden krone pr. kilometer en lastbil kører på overordnede motor- og landeveje, sagde Søren Gade ifølge Maskinbladet.

- Afgiften vil betyde en merudgift for Landbrug og Fødevares virksomheder på 345 millioner kroner. Det er en direkte skat, for hvordan kan en sådan afgift virke adfærdsregulerende, spurgte Søren Gade og gav selv svaret:

- Det gør den heller ikke. Hverken Arla, DLG eller andre af landbrugets virksomheder kører rundt med deres lastbiler, for blot at vise dem frem. Bilerne kører kun for at transportere varer, der bidrager til landets valutaindtjening, og som skaber rigtige arbejdspladser overalt i Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062