Nysalget af erhvervskøretøjer faldt igen i november
I EU faldt salget af erhvervskøretøjer igen i november. Over de seneste elleve måneder bliver det til en nedgang på 11,4 pct.
Nyregistreringer i EU af lette køretøjer (varebiler) faldt med 19,5% i november og med 12,3% over de første elleve måneder af 2012
Nyregistreringer i EU af tunge køretøjer (lastbiler) over 16 ton faldt med 17% i november og med 8,4% over de første elleve måneder af 2012
Nyregistreringer i EU af køretøjer (lastbiler) over 3,5 ton faldt med 15,3% i november og med 7,9% over de første elleve måneder af 2012
Nyregistreringer i EU af busser over 3,5 ton steg med 6,1% i november, men er dog kun steget med 0,3% over de samlede elleve måneder af 2012 i forhold til perioden i 2013.
For de samlede tal for de fire segmenter, står det efter årets første elleve måneder værst til i Portugal med et minus på hele 51,7%, siden samme periode sidste år, herefter ligger Cypern med -47%, Grækenland med -45,3% og Italien med -32,5%.
Bedst står det til i Bulgarien med et plus på 23,6% og i Letland med 18,7% vækst over perioden.
Hos vore naboer er nysalget samlet set for alle segmenter gået tilbage i årets første elleve måneder. I Norge ender de på -4,1%, i Sverige på -12,5% og i Tyskland på -5,2%.
For Danmarks vedkommende er salget i plus, over de første elleve måneder af i år, på alle fire markeder. Total set lander vi på et plus på 2,5 pct. i forhold til perioden januar-november 2011. November salget er dog faldet med i alt 7,3 pct. i forhold til november 2011.
Kilde: Bilbranchens Nyhedsbrev