23948sdkhjf

ITD: Lettere hverdag for transportører

Ved årsskiftet blev hverdagen en smule lettere for transportører af fødevarer og dyr.

Ved årsskiftet blev hverdagen en smule lettere for transportører af fødevarer og dyr.



Fødevarestyrelsen har sænket gebyret for fødevaretransportører fra 1.204 kroner til 903 kroner. Samtidig er taksterne på foderstofområdet blevet reduceret med 0,7 procent.

- Vi synes, det er meget positivt, at Fødevarestyrelsen har sparet og effektiviseret, og at branchen får gavn af det, siger specialkonsulent Camilla Wiig fra ITD.

Hun peger på, at sammenhængen mellem ydelser og betaling for transporterhvervet bliver bedre. Det er en udvikling, som ITD gennem de senere år har arbejdet aktivt for.

Oveni kommer, at Fødevarestyrelsen i 2013 vil lave færre kontrolbesøg i lagervirksomheder. Styrelsen har vurderet, at risikoen for fødevaresikkerheden er blevet mindre i den type virksomheder.

- Vi roser styrelsen for at lave en risikobaseret kontrol, hvor de virksomheder, som udgør en mindre risiko, også skal kontrolleres mindre. Det er sund fornuft, og alle parter sparer tid og penge.

Den nye bekendtgørelse med de ændrede satser trådte i kraft ved årsskiftet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078