Træthed og uopmærksomhed årsag til de fleste lastvognsulykker
Ny rapport fra Volvo Lastvagner fastslår, at træthed og uopmærksomhed ligger bag de fleste ulykker.
Ni ud af ti lastbilulykker skyldes menneskelige faktorer. Det konstateres i en ny europæisk rapport om trafiksikkerhed og trafikulykker fra Volvo Lastvagnar, som i går blev præsenteret på Transportforum 2013 i Linköping.
Rapporten er udarbejdet af Volvo Lastvagnars afdeling for ulykkesforskning (Accident Research Team) og baseres på egne undersøgelser af ulykker samt data fra forskellige nationale og europæiske myndigheder. Den beskriver, hvorfor ulykker indtræffer, hvordan de forløber og hvad man kan gøre for at reducere ulykkesrisiciene, samt konsekvenserne.
- 90 procent af alle lastbilulykker beror helt eller delvis på den menneskelige faktor, for eksempel uopmærksomhed eller fejlbedømmelse af hastigheden, siger Carl Johan Almqvist, trafik- og produktsikkerhedschef ved Volvo Lastvagnar.
Alkohol sjælden ulykkesårsagRapporten viser også at spirituskørsel ikke er en af de største årsager til ulykker. Blot 0,5 procent af de lastbilchauffører, som var indblandet i alvorlige trafikulykker var alkoholpåvirket. Modsvarende andel for ulykker med personbiler er mellem 15 og 20 procent.
Tunge lastvogne er indblandet i 17 procent af alle trafikulykker med dødelig udgang og i 7 procent af de trafikulykker som resulterer i personskader. Den største del af de ulykker, hvor lastbilchauffører bliver skadet, er singleulykker, hvor lastvognen kører af vejen.
Men over halvdelen af alle ulykker med lastbiler involveret omfatter kollisioner mellem personbiler og lastbiler.
- Tilgangen til fakta om ulykker er en uvurderlig værdifuld base for vort kontinuerlige sikkerhedsarbejde og hjælper os til at prioritere rigtigt i vores produktudvikling. For eksempel har vi forøget sikkerheden i vores seneste lastvogne med forskellige støttesystemer, som for eksempel forbedret sigt og advarselsudstyr som advarer og gør chaufføren opmærksom på at der er noget som ikke er som det skal være, siger Carl Johan Almqvist.
Takket være sikrere køretøjer, forbedret infrastruktur og en mere sikker adfærd i trafikken er antallet af trafikulykker med dødelig udgang på Europas veje, reduceret konstant siden begyndelsen af 1990-tallet.
Husk selenMen betydelig flere liv vil kunne reddes hvis flere anvender sikkerhedssele, hvilket ikke engang hver anden europæisk lastvognschauffør gør i dag. Kun fem procent af de lastvognschauffører som omkom i trafikulykker bar sikkerhedssele.
-Så længe mennesker skades i trafikken vil fortsætte med at virke for højere sikkerhed. Dels ved at gøre lastvognene mere sikre både for chaufføren og andre trafikanter, dels gennem at sprede viden og påvirke adfærden og for eksempel af få flere til at anvende sikkerhedssele.
Volvo Lastvagnars rapport ‘European Accident Research and safety report 2013' kan downloades fra Volvos hjemmeside.