23948sdkhjf

Aalborg-stamspor renoveres

Det såkaldte stamspor, der forbinder Østhavnen i Aalborg med det statslige skinnenet, er i dag i så miserabel stand, at ikke engang Limfjordsbanens veterantog må bruge det.

Det såkaldte stamspor, der forbinder Østhavnen i Aalborg med det statslige skinnenet, er i dag i så miserabel stand, at ikke engang Limfjordsbanens veterantog må bruge det.



Men muligvis allerede i år bliver der taget fat på en opgradering af skinnelegemet, så der igen kan ske egentlig godstransport på strækningen.

Det oplyser administrerende direktør for Aalborg Havn Claus Holstein til nordjyske.dk.

- Et eksternt konsulentfirma er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på en undersøgelse, der skal skabe klarhed over, hvad der skal til for at bringe banen op på den nødvendige standard, siger direktøren, der forklarer, at det ikke bare handler om en renovering af det nuværende skinnelegeme.

- Vi skal i samarbejde med kommunen have fundet ud af, hvilke fysiske ændringer, der skal ske på strækningen, siger han og henviser til de øvrige trafikale anlæg, der er undervejs i området som følge af etablering af blandt andet det nye supersygehus.

Udover det rent tekniske skal undersøgelsen samtidig afklare økonomien i det kommende projekt, som Claus Holstein allerede nu vurderer til at koste et stort tocifret millionbeløb.

- Men om det er 10, 20 eller 30 millioner kroner, kan jeg ikke sige.

Med overblik over såvel den tekniske som den økonomiske side af projektet, vil Aalborg Havn allerede i indeværende år kunne sætte projektet i gang.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062