De tunge særtransporter med vindmøller, gravemaskiner og betonelementer på ladet må kun køre på asfalt og broer, som er vurderet til at kunne klare de mange tons – det klassificerede vejnet.

Klassificeringen er på plads for statsvejene og de tidligere amtsveje, og registreret på et kort som er tilgængeligt på vejdirektoratets hjemmeside – det såkaldte tungvognsvejnet. Det kniber imidlertid med at få kommunevejene med. Resultatet er tidskrævende og gentagent sagsarbejde, som spilder alle parters tid og penge.

I går holdt ITD’s netværk for særtransportører møde, og blandt punkterne var en orientering fra chefkonsulent Jørn-Henrik Carstens om indsatsen for at få nedsat en hurtigt arbejdende gruppe. Gruppen skal identificere hvilke veje, det haster mest at få klassificeret.

Samtidig skal den skitsere en model for, hvordan de øvrige veje løbende kan klassificeres og optages på tungvognsvejnettet. Gruppen skal ifølge ITD bestå af Kommunernes Landsforening (KL), Vejdirektoratet og repræsentanter fra erhvervslivet.

ITD har sammen med andre parter i flere år forsøgt at få sagen ”op i gear” i Vejdirektoratets særtransport-følgegruppe. Nu intensiveres indsatsen, efter at et enstemmigt Vejtransportråd i december opfordrede til at gøre noget ved sagen.

Humlen i sagen er, at de fleste særtransporter begynder og slutter en tur uden for det godkendte statsvejnet. Før en særtransport kan køre ud på de andre veje, skal transportøren sende en ansøgning til politiet. Er der strækninger på ruten, som ikke er klassificerede, søger politiet tilladelse hos den aktuelle vejmyndighed. Er svaret herfra et ok, kommer tilladelsen til særtransporten.

- Hele møllen kører, hver eneste gang en særtransport skal ud og rulle på uklassificerede veje. Det er en stor tidsrøver, lyder det fra Jørn-Henrik Carstens.