23948sdkhjf

Konference om køre-hviletid

”En Fair Behandling?” er overskriften på en konference, som ITD afholder 7. februar 2013 på Axelborg i København.

”En Fair Behandling?” er overskriften på en konference, som ITD afholder 7. februar 2013 på Axelborg i København.



Formålet er at sætte fokus på de huller i retsplejen, der efter branchens opfattelse hersker på køre-hvile-tids-området.

Hos vognmænd og chauffører er erfaringen, at juridisk vilkårlighed og stive bødekataloger ind imellem giver sig udslag i absurde og groteske kendelser i retssystemet. Kæmpebøder og frakendelser af førerbevis kan være konsekvensen af almindelig glemsomhed eller fejlbetjening af det kontrolapparat, der holder styr på de store køretøjers køre-hvile-tid.

- Vores udgangspunkt er naturligvis, at reglerne skal respekteres og overholdes, og at bevidst snyd skal straffes. Men der er alt for lidt fokus på, hvad der egentlig kræves af retssystemet for at sikre, at alle sager får en kompetent og nuanceret behandling, før der udskrives bøder og udstedes andre sanktioner, siger ITD’s chefkonsulent Lars Nielsen, der i en halv menneskealder har rådgivet om køre-hvile-tid.

Politiet kontrollerer årligt omkring 80.000 køretimer ved virksomhedstjek af vognmændenes lagrede køre-hvile-tids-data. Hertil kommer kontrol af ca. 2.000 lastbiler årligt ved vejkontroller. Det resulterede i 2011 i 6.272 sigtelser for forhold omkring køre-hvile-tid.

- Det er almindeligt kendt, at byretterne ikke giver sagerne en reel behandling, men blot stikker kendelser ud i centimetermål efter et fast strafkatalog. Den går bare ikke, siger Lars Nielsen med henvisning til den såkaldte Urban-dom, der sidste år blev afsagt ved EU-Domstolen.

Urban-dommen slår fast, at domstolene har pligt til at foretage en individuel vurdering af alle sager for altid at sikre en straf, der står mål med de overtrædelser, der er begået.

Ved konferencen ”En Fair Behandling?” vil advokat Hans Chr. Sønderby fremlægge en helt frisk analyse af Urban-dommens vidtrækkende konsekvenser for den danske retspleje.

Advokat Ulla Fabricius vil fortælle om praktiske erfaringer fra de danske retssale med køre-hvile-tids-sager.

ITD’s adm. direktør Jacob Chr. Nielsen samt Steen Bundgaard, adm. direktør i Danske Busvognmænd, vil komme med branchens perspektiv på spørgsmålet om retspleje.

Der afsluttes med en paneldebat, hvor politikere fra Folketingets retsudvalg og transportudvalg er inviteret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078