23948sdkhjf

Aerosvit på konkursens rand

Ukrainske AeroSvit fortsætter kampen mod tiden i forsøget på at rekonstruere selskabet. Men tilliden svinder ind hos flere af de europæiske lufthavne, som modtager selskabets fly.

Ukrainske AeroSvit fortsætter kampen mod tiden i forsøget på at rekonstruere selskabet. Men tilliden svinder ind hos flere af de europæiske lufthavne, som modtager selskabets fly.



AeroSvit har tilsyneladende ubetalte regninger i hobetal i en lang række lufthavne.

I de skandinaviske lufthavne kender man alt for godt til ejerkredsen bag AeroSvit. Samme ejere påførte et større antal lufthavne i Skandinavien et milliontab, da først Cimber Sterling og sidenhen Skyways krakkede. Den svenske lufthavnsoperatør Swedavia samt Københavns Lufthavne A/S var blandt de største tabere ved de to konkurser, hvorfor man tilsyneladende ønsker at gardere sig mod yderligere tab fra den ukrainske oligark Igor Kolomoiskijs luftfartsaktiviteter.

Således har fly fra AeroSvit hele weekenden været tilbageholdt i Københavns Lufthavn og Stockholm-Arlanda.

Fælden klappede første gang, da AeroSvit rutenummer VV257 landede i Københavns Lufthavn fredag aften kl. 17.52. Københavns Lufthavn stillede krav om garanti for betaling af et beløb på op imod en halv million kroner, som det ukrainske flyselskab skyldte lufthavnen, førend Boeing 737-300 flyet med registrering UR-VVA kunne få lov at flyve tilbage til Kiev. Denne garanti har det ikke været mulig at fremskaffe, hvorfor flyet sent søndag aften stadig var parkeret i CPH.

- Flyet står stadig hos os. Vi håber på en afklaring i løbet af mandagen, men vi tager en dag ad gangen, sagde driftsdirektør Kristian Durhuus fra Københavns Lufthavne A/S sent søndag aften til check-in.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063