23948sdkhjf

Eksplosiv vækst hos Krone

Den tyske producent af trailere og landbrugsmaskiner Krone, der har en afdeling i Hvam, fortsætter i vækstsporet.

Den tyske producent af trailere og landbrugsmaskiner Krone, der har en afdeling i Hvam, fortsætter i vækstsporet.



Krone fik i regnskabsåret 2011/12 en omsætning på ca. 1,4 milliarder euro mod 1,315 milliarder året før. I det seneste regnskabsår er Handels- og Service-divisionen dog koblet ud af regnskabet.

Mens det indenlandske salg faldt fra 539 til knap 465 millioner euro, steg eksportandelen fra 776 til knap 926 millioner euro.

Trailer-divisionen fylder mest i Krone-koncernen med en omsætning på 878 millioner euro, hvilket er en stigning på ni procent. Krone producerede 2011/12 omkring 27.000 trailere, som blev solgt til blandt andet Tyskland (34 procent), Skandinavien (23), Centraleuropa (22) og Østeuropa (21).

Divisionen for landbrugsmaskiner opnåede en rekordomsætning på 512 millioner euro.

Årsresultatet bliver først offentliggjort senere.

Krone-chef Bernard Krone fastslår, at såvel landbrugsmaskiner og trailere er en del af fremtidens industri, og han forventer på baggrund af i forvejen høje salgstal en moderat vækst i det nuværende regnskabsår.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078