Automatiske snekæder kan erstatte vinterdæk i Sverige
Vinterdækkravet på den anden side af Øresund omfatter fra årsskiftet også tunge køretøjer – herunder danske lastbiler.
I Sverige har det igennem flere år været lovpligtigt for personbiler at køre med vinterdæk i perioden fra den 1. december til den 31. marts, så snart vejene er dækket af den mindste smule sne, is, sjap eller frost. Fra årsskiftet omfatter kravet også køretøjer over 3,5 ton, hvilket berører de mange tusinde danske lastbiler, som hvert år færdes på den anden side af Øresund.
Baggrunden for beslutningen er et ønske om at højne trafiksikkerheden og sikre bedre fremkommelighed i vintervejret.
– Ifølge det svenske vejdirektorat koster trafikstop på grund af ulykker og fastkørsler om vinteren derovre omkring 360 mio. SEK om året. Rigtig mange utilsigtede hændelser i vintertrafikken kunne undgås med korrekt udrustning, og det er både et sikkerhedsmæssigt og samfundsøkonomisk problem, at så mange ikke træffer de rette forholdsregler. Lovkravet giver dermed god mening, siger Per Mikkelsen, direktør for det danske datterselskab i VBG Group, der står bag den automatiske snekædesystem Onspot.
Lovlig kørsel med et trykDen nye lovgivning giver mulighed for som alternativ til vinterdæk at benytte ’tilsvarende udstyr’, der sikrer vejgreb og fremkommelighed – herunder Onspot-snekæder, der aktiveres ved tryk på en knap i førerhuset og omgående øger træk- og bremsekræften i vinterføret.
Systemet kan til- og frakobles ved hastigheder på op til 50 km/t. Ved aktivering svinger Onspots arme ud, og kæderne slynges ind under de trækkende hjul. Derved opnås øjeblikkeligt vejgreb, der reducerer risikoen for glatføreulykker og fastkørsler, også når man accelererer eller bakker. Tests viser, at systemet forbedrer bremselængde, acceleration og trækkraft med op til 30 procent.
Per Mikkelsen peger på, at salget af Onspot-systemer til indenrigsbrug i Danmark også er kraftigt stigende.
– Herhjemme anskaffes automatiske snekæder først og fremmest med henblik på at sikre øget effektivitet i vintervejret. Eksempelvis monterer et af de førende danske landbrugsselskaber konsekvent Onspot på alle deres trækkere, da disse ofte kører til og fra landbrug, hvor grusveje, indkørsler og gårdspladser ikke er sneryddede, forklarer Per Mikkelsen.
– Tilbagemeldinger fra vores kunder viser, at man med Onspot på trækkerne mere end halverer behovet for vejhjælp i vintervejret.