DTL Magasinet er populært
Hele 88 procent af DTLs medlemmer læser DTL Magasinet, og 69 procent er tilfredse eller meget tilfredse med indholdet, mens kun 1 procent er delvist eller helt utilfredse.
Det viser en undersøgelse med 500 besvarelser blandt DTLs medlemmer foretaget af DTLs kommunikationsafdeling i december.
- Undersøgelsen viser, at der fortsat er et stort ønske om et medlemsblad, og det tager vi til os – ligesom vi selvfølgelig vil arbejde for, at endnu flere finder bladets indhold attraktivt, udtaler chef for DTLs kommunikationsafdeling Søren Lauridsen.
Han mener samtidig, at DTLs blad eksisterer fint hånd i hånd med transportpressen, da et månedsblad kan gå i dybden med kommende politiske dagsordener, men samtidig fastholde en bred orientering gennem de små notitsindlæg. Fremadrettet vil bladet i højere grad medtage sjove menneskelige historier blandt medlemmerne og på de opfindsomme ideer i branchen, som andre kan udnytte.
Overraskende nok viser undersøgelsen dog også, at små 40 procent af de adspurgte ikke finder det
Undersøgelsen har også afdækket, at over halvdelen af DTLs medlemmer primært får deres informationer om transport gennem DTLs blad, presseklip og nyhedsbreve. Hver femte får primært deres viden fra transportmedierne, mens 10 procent primært får sine informationer om branchen fra samtaler med kolleger.
Landsdækkende medier og øvrige organisationer opnår meget små procenter som primærkilde blandt DTLs 2300 medlemmer.