23948sdkhjf

Vejle-letbane kan få pensionsmidler

Hvis Vejle får en letbaneforbindelse til Billund Lufthavn og videre til Legoland, kan banen måske blive finansieret af pensionspenge.

Hvis Vejle får en letbaneforbindelse til Billund Lufthavn og videre til Legoland, kan banen måske blive finansieret af pensionspenge.



Til Vejle Amts Folkeblad udtaler administrerende direktør Torben Möger Pedersen fra en af Danmarks store pensionskasser, Pension Danmark:

- Hvis letbanen mellem Billund Lufthavn og Vejle etableres som et offentligt-privat partnerskab, vil PensionDanmark se meget positivt på at være medinvestor i projektet. Vi har gode erfaringer med investeringer i vindmølleparker og er også begyndt at investere i bygningsrelaterede OPP-projekter. Muligheden for at investere i trafikinfrastruktur vil være et godt supplement hertil.

Baneforbindelsen til Billund vil koste mellem 0,7 og 1,2 milliarder kroner alt efter, hvordan den udformes. Og i den forbindelse har både Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) og hans kollega i Billund, Ib Christensen (V) udtalt, at banen kunne finansieres i et offentligt privat partnerskab.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25