Oldermanden hilser 2013 velkommen
Jørgen K. Jensen skriver i sin nytårshilsen blandt andet:
Jeg vil gerne på vegne af Kjøbenhavns Vognmandslaug sige vores medlemmer tak for det gamle år og ønske godt nytår. Det sker med håbet om et endnu bedre 2013.
Gennem de seneste par år har det ikke netop været en leg at være vognmand. Desværre er nogle forretninger bukket under, men vi fornemmer, at lavpunktet er nået nu.
Der er sket de fornødne tilpasninger i forretningerne, så der igen begynder at komme sorte tal på bundlinjen.
Vi laver, sammen med vores samarbejdspartnere og vores hovedorganisation, et stort politisk arbejde både direkte og indirekte. Vores indsats starter enten, når vi ser et problem eller en særlig udfordring eller når et medlem henvender sig med et problem, som kræver en politisk indsats.
Vi har et stort netværk blandt toneangivende organisationer og politikere. Vi oplever stor lydhørhed for vores synspunkter, men vi må desværre også erkende, at politiske beslutninger kræver sin tid og at udfaldet ikke altid er det ønskede. De største triumfer er de sejre, der undgår at nye restriktioner gør hverdagen endnu mere ”træls” for vores medlemmer. Disse ”sejre” bliver ofte ganske overset.
Free raiderne, dem som desværre også klarer sig uden et medlemskab af en vognmandsforening får glæde af resultaterne alligevel, men kun så længe der er nogle som betaler regningen.
I de kommende år er der flere store projekter, som vi i lauget følger med interesse og løbende bidrager til. Et af de mere spændende projekter, er forsøget med Distribution i YderTimerne(DYT), hvor vi har valgt, at indgå som partner. Vores ønsker er, at der kan udvikles en model, så vi slipper for at distribution, renovation og myldretrafik falder samme. Vi vil bruge byen mere intelligent, så presset på gaderne jævnes ud over det meste af døgnet.
I og vi ved, at der er mange forhindringer for at det kan lade sig gøre. Nogle er de største er bl.a., at det fra klokken 22.00 til 07.00 næsten er umuligt at foretage transport uden at støje for meget. Vi har arbejdsmiljøproblemer, når vores chauffører skal arbejde mellem midnat og klokken 04.00. Kunderne skal kunne betjenes uden der er personel tilstede. Det er bare nogle af de største udfordringer.
Vi glade for at bidrage, gennem vores indsats i DYT, til nye støjsvage og intelligente distributions metoder.
I virkelighedens verden ser vi kommunerne på Frederiksberg og København har ambitioner om at gøre byen mere cykelvenlig, et god intention. Der skal desværre også fortsat være plads til lastbilerne, hvis byen skal fungere, og det hjælper vi kommunerne med at holde fokus på.
På den lidt længere bane er det en stor glæde, at der omsider er truffet en afgørelse om en linjeføring af en ny havnetunnel. I Kjøbenhavns Vognmandslaug har vi gennem mange år været klar over at, hvis byen skal forsynes, skidtet skal køres væk, og beboerne have en moderne, fredelig by med plads til cykler og fodgængere, er det bydende nødvendigt med en havnetunnel.
Godt nytår.