23948sdkhjf

Projekter kører efter planen

Distribution i Ydertimerne (DYT) har sat gang i en række projekter.

Distribution i Ydertimerne (DYT) har sat gang i en række projekter.



Der er lavet aftaler med partnere i alle delprojekterne, og de fleste projekter er i fuld gang, hedder det i nyhedsbrevet fra Incentive Partners og Teknologisk Institut, der holder snor i DYT-projekterne.

Da der er mange parter involveret i brød- og blomsterdistributionsforløbet – herunder Lantmännen Schulstad og Alex Andersen Ølund - har det taget lidt længere tid end forventet at indhente de informationer, der var nødvendige, for at kunne klarlægge hvilke butikker, der kunne deltage i testperioden. Det drejer sig om COOP-butikker i Aarhus og Aalborg.

- Der er indgået fordelagtige aftaler med Aarhus kommune, som giver optimale rammer for at gennemføre forsøgene - uden alt for store konsekvenser for butikskæderne, hvis der kommer negativ respons fra omverdenen, hedder det i nyhedsbrevet.

Sideløbende har Rambøll foretaget støjmålinger på diverse udstyr som palleløfter, rullebure og traller. De umiddelbare resultater viste en stor reduktion i støjniveau, når varerne blev håndteret rigtigt.

Virksomheder et problem

Danske Fragtmænd er partner i fragtgods-projektet med omdrejningspunkt i Aalborg. Der er fokus på virksomheder, som i forvejen anvender Danske Fragtmænd som transportør, og som i forsøgsprojektet skal modtage godset om aftenen. Interessen for at deltage har dog været blandet.

- De fleste virksomheder modtager nødigt varer, når der ikke er personale til stede. For mange virksomheder er dette et problem i ydertimerne. Vi har adresseret problemet ved at introducere løsninger, hvor man bruger video-kontrol som et alternativ. En række virksomheder opfatter løsningen som brugbar, mens andre ser løsningen som uholdbar. Vi arbejder derfor videre med at finde løsninger for de virksomheder, som vi anser for at være mest oplagte til at indgå i et videre forsøg, skriver projektpartnerne.

Strøm og støj

Medicindistributøren Nomeco har modtaget deres el-varebil, en Mercedes VITO E-cell, og sat den i drift. De første tilbagemeldinger lyder, at den fungerer rigtig godt og opfylder behovet til bykørsel.

Nomeco er begyndt at indsamle data vedrørende kørselsmønster og elforbrug, og det skal munde ud i en samlet vurdering af fordele og ulemper ved at anvende el-varebilen til at distribuere varer.

Carlsberg er desuden partner i et projekt indenfor distribution af øl og vand. Ved at tage højde for forskelligt materiel, håndtering og underlag, er der identificeret i alt ca. 40 unikke støjkilder. Når resultaterne fra målinger foreligger, er der grundlag til at lave tiltag, der reducerer støjen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062