23948sdkhjf

DSB er trængt

DSB er ikke på randen af konkurs – men selskabet er stærkt trængt økonomisk.

DSB er ikke på randen af konkurs – men selskabet er stærkt trængt økonomisk.



Sådan lyder meldingen fra transportminister Henrik Dam Kristensen (S) dagen før Folketinget efter planen giver DSB en statsgaranti for yderligere lån på op mod otte mia. kr.

- DSB har nogle alvorlige problemer - det tror jeg alle er klar over. DSB skal forbedre sit driftsresultat med noget, der ligner en milliard, sagde Henrik Dam Kristensen til flere journalister i Transportministeriet.

Ministeren ville ikke direkte vurdere om DSB kunne få de omstridte lån på rene markedsvilkår.

- En, der har meget forstand på det her, har engang sagt, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt man kan låne - men hvor meget man kan låne.

- Altså: Otte mia. for én virksomhed er meget. Og det er også meget for nogle finansielle institutioner at skulle tage, sagde Henrik Dam Kristensen, der kalder lånemarkedet for hårdt presset.

DSB havde i begyndelsen af året en gæld i den tunge ende af 17 mia. kr. efter det, som ministeren kalder både kalder et ’stort udenlandsk eventyr’ og ’fortidens synder’- nemlig DSB kuldsejlede forsøg på at få opgaver i Sverige og Tyskland.

- Det er helt klart dét, der har givet DSB store problemer. Det er en stor medvirkende årsag til denne situation, sagde Henrik Dam Kristensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064