23948sdkhjf

Hamborg-rederier på vej mod fusion

To af verdens største rederier kan være på vej mod fusion.

To af verdens største rederier kan være på vej mod fusion.



Linie-rederierne Hapag-Lloyd og Hamburg Süd forsøger i hvert fald at gå sammen, oplyser de to selskaber i en fælles pressemeddelelse.

- Vi undersøger, om det er muligt at få et fornuftigt samarbejde, fortæller de to rederiers talsmænd, der dog ikke vil gå i yderligere detaljer.

Hamburg Süd er ejet af Oetker-koncernen, mens Hapag-Lloyd er ejet af et konsortium, der blandt andet har Hansestadt Hamburg – altså storbyen Hamborg -som en meget muskuløs medejer.

Hapag-Loyd indtager en sjetteplads blandt verdens linie-rederier, mens Hamburg Süd er placeret på en 12.-plads.

Begge rederier har som andre i branchen været hårdt trængte af den økonomiske krise, men de har begge den fordel, at de selv råder over deres skibe og dermed ikkeer belastet så hårdt som rederier med indchartret tonnage. De rederier – især de tyske – er i langt alvorligere problemer på grund af overkapaciteten på verdensmarkedet og de stigende brændstofpriser..

En sammenlægning af Hapag-Lloyd og Hamburg Süd vil skabe verdens fjerde-største rederi med i alt 250 containerskibe og terminalplads til en million TEU. Tilsammen vil de to rederier have en årlig godsmængde på 8, 3 mio. TEU – hvis omsætningen svarer til mængden i 2011.

Hvor lang tid, der vil gå, før en fusion kommer på plads, vil rederierne ikke kommentere på nuværende tidspunkt.

_ Vi hilser det meget velkomment, at de to selskaber har besluttet sig for at undersøge mulighederne for et samarbejde, siger Hamborgs finanssenator Peter Tschentscher (SPD).

Han mener ikke, at en fusion vil føre til færre arbejdspladser i Hamborg Havn, og det samme synspunkt har fagforeningen Verdi.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094