23948sdkhjf

ITD: Tachoweb giver resultater

Det er nu et år siden, at ITD sendte de første rapporter af sted til de vognmænd, der er tilmeldt brancheorganisationens køre-hvile-tids-system, Tachoweb.

Det er nu et år siden, at ITD sendte de første rapporter af sted til de vognmænd, der er tilmeldt brancheorganisationens køre-hvile-tids-system, Tachoweb.



Antallet af fejl i køre-hvile-tiden er faldet med næsten 21 procent fra juli til oktober 2012, og omkring totredjedele af ITD’s medlemmer er nu koblet op på systemet.

- Selv beskriver vi systemet som ”proaktiv egenkontrol.” Det er branchen og vognmændene selv, som tager ansvaret, arbejder professionelt med køre-hvile-tiden og bringer antallet af fejl ned, siger ITD’s adm. direktør Jacob Chr. Nielsen.

I juli 2012 var der 0,29 overtrædelser for hver ti køretimer. De seneste tal fra oktober 2012 viser, at fejlraten er røget ned på 0,24 fejl per ti køretimer. Antallet af fejl er dermed dykket med 20,8 procent.

Langt de fleste af fejlene er små fejl på få minutter, fejlindtastninger og lignende. Andelen af såkaldte ”mindre fejl” var i oktober 2012 71,66 procent. Definitionen af ”mindre fejl” stammer fra EU. Kun et fåtal af fejlene vil være bødegivende i en officiel virksomhedskontrol.

- Reglerne har en karakter, hvor det er svært at undgå fejl fuldstændigt, men det er helt klart målet. Vi ønsker at sende et klart og tydeligt signal om, at branchen tager reglerne alvorligt og gør alt, hvad der er muligt for at overholde dem, siger Jacob Chr. Nielsen.

Alt i alt leverer de tilmeldte vognmænd i ITD’s køre-hvile-tids-service en egenkontrol svarende til ca. 60.000 chaufførdage om måneden. Til sammenligning kontrollerer politiet i deres virksomhedskontroller ca. 82.000 chaufførdage om året.

Ved siden af de månedlige rapporter har virksomhederne i ITD’s Tachoweb-ordning også mulighed for at få besøg af ITD’s køre-hvile-tids-eksperter. De gennemgår data og kommer med ideer til, hvordan det er muligt at få has på fejlene.

I dag holder ITD’s service styr på køre-hvile-tiden for ca. 370 virksomheder og 4.400 lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.706