23948sdkhjf

SAS Ground Handling sælges ikke i år

Da koncernchef, Rickard Gustafson, den 12. november præsenterede SAS’ store økonomiske redningsplan, så gik den på to ben.

Da koncernchef, Rickard Gustafson, den 12. november præsenterede SAS’ store økonomiske redningsplan, så gik den på to ben.



Det ene ben var besparelser på især personalesiden for 2,6 mia. danske kroner. Her fik det flyvende personale besked på, at nye overenskomster senest skulle være forhandlet på plads seks døgn senere .

Det andet ben i den økonomiske redningsplan var frasalg for 2,6 mia. kroner. På salgslisten var blandt andet SAS Ground Handling og det norske regionalflyselskab Widerøe. Og i begge tilfælde går tingene meget langsommere end det var tilfældet i forhandlingerne med medarbejderne.

SAS har gennem flere måneder arbejdet med at forberede salget af SAS Ground Handling, og ifølge Berlingske forhandler SAS-ledelsen nu kun med en enkel køber. Men det er ikke ensbetydende med, at et salg er lige om hjørnet, understreger Rickard Gustafson. - Et salg kommer ikke til at blive gennemført på denne side af nytår, fastslår Rickard Gustafson over for check-in.dk.

Han vil ikke kommentere på hvor mange købere SAS forhandler med. Men listen er kort, erkender SAS-chefen.

I 2008 forsøgte daværende koncernchef Mats Jansson også at frasælge SAS Ground Handling.

Det blev forpurret af heftig modstand fra de fagforeninger, som organiserer de ansatte i selskabet. Men det regner Gustafson ikke med sker denne gang.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063