Europæiske speditører venter faldende godsmængder
Danske Bank Markets European Freight Forwarding Index viser, at speditørernes forventninger til december og januar er overvejende negative.
Indekset fra november viser at europæiske speditørers aktuelle volumener lå omtrent uændret på indeks 49, mod 51 i oktober. Det vil sige, at omkring halvdelen af de adspurgte speditørvirksomheder oplever uændrede eller højere volumener, mens den anden halvdel har noteret et fald i volumenerne i november.
Når det gælder forventningerne til december og januar, ligger forventningerne på henholdsvis indeks 50 og 42. Dermed forventer en markant overvægt af de deltagende speditørselskaber faldende volumener i januar.
RoadNår det gælder vejtransporter er de realiserede volumener næsten uændret med et lille fald fra 49 i oktober til 48 i november. Her er forventningerne til de to kommende måneder er omtrent uændrede volumener.
LuftLuftfragten viste en lille forbedring i volumenerne fra indeks 58 i oktober til indeks 59 i november. Men her ventes der faldende volumener i indeværende og næste måned, hvor kun 40 ud af 100 speditørvirksomheder venter stigende eller uændrede volumener.
SøSøfragten lå i november med indeks 47 væsentligt under oktoberindekset for de realiserede volumener mod 57 måneden før.
DanmarkDanske Speditører ligger væsentligt over det europæiske gennemsnit. Her melder en solidt overvægt (indeks 68) om stigende volumener i november mod 57 måneden før.
Der er dog også tale om et fald i forventningerne til de kommende måneder, men også her ligger Danmark over det europæiske gennemsnit med indeks 59 for december og indeks 55 for januar. Især januarforventningen virker udsædvanlig, fordi januar traditionelt er en sløv måned. Men der er alligevel en overvægt på 55 pct. af de danske speditører, der venter uændret eller højere godsvolumener.