SAS scorer på nye overenskomster
SAS' omfattende spareplan, kaldet 4XNG, giver en direkte besparelse på bundlinjen i regnskabsårets 2012-13 på 1,3 mia. kr.
Det skriver SAS i sit netop offentliggjorte regnskab for årets første 10 måneder.
Spareplanen blev vedtaget i november efter langstrakte forhandlinger med personalet i SAS.
SAS har valgt at omlægge regnskabsåret, der fremover går fra 1. november til 31. oktober. Ifølge branchesitet for luftfart- check-in.dk, handler det om at udskyde tidspunktet for optagelse af pensionsforpligtelserne i regnskabet, hvilket først skal ske for det regnskabsår, der påbegyndes den 1. november 2013.
Flyselskabet tabte 1245 mio. skr. i årets første 10 måneder på en let øget omsætning.
Selvom SAS er på ret vej, står selskabet fortsat over for tre udfordringer, som skal løses.
Det erkendte koncernchef Rickard Gustafson på en telekonference efter regnskabet.
Det tre udfordringer, som planen adresserer og som skal løses er: lønsomheden skal bedres, egenkapitalen skal øges efter de store lovkrævede nedskrivninger på pensionsforpligtelser og SAS’ afhængighed af eksterne kreditkilder skal mindskes.
- Planen er selvfinansierende og kræver ikke ny kapital, understregede koncernchefen.
Aktien i SAS falder 1,42 pct. til kurs 6,95 fra start onsdag morgen efter regnskabet for årets første 10 måneder.