23948sdkhjf

Skraldebil: Sigtelse for uagtsomt manddrab

Den vigtigste sikkerhedsforanstaltning var slået fra i den elskraldebil, der uden chauffør kørte ind i en amerikansk turist på Strøget i København den 29. august i år.

Den vigtigste sikkerhedsforanstaltning var slået fra i den elskraldebil, der uden chauffør kørte ind i en amerikansk turist på Strøget i København den 29. august i år.



Den amerikanske turist blev trukket cirka 20 meter under den lille elskraldebil og døde kort efter af sine skader.

Derfor har politiet nu sigtet Københavns Kommune og den chauffør, der betjente elskraldebilen for uagtsomt manddrab. Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse, oplyser Ingeniøren.

Kommunen er blevet sigtet, fordi sædekontakten, der sikrer, at den pågældende udgave af skraldebilen Goupil G3 kun kan køre, når der sidder en person bag rattet, var slået fra med en såkaldt ‘lus’.

Selvom det ikke er blevet opklaret, hvem, der har sat lusen i, så påhviler der ifølge Færdselsloven kommunen et objektivt ansvar for at sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne i kommunens biler fungerer.

Den lusede sædekontakt blev opdaget af Arbejdstilsynet umiddelbart efter ulykken, og kommunen fik et strakspåbud om at udbedre manglen. Kommunen undersøgte derefter samtlige 77 køretøjer i Teknik- og Miljøforvaltningen, der har sædekontakt, og opdagede at seks andre køretøjers sædekontakter også var lusede.

- Der er flere sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre, at sådan en ulykke ikke kan ske. Vi tager det meget alvorligt, at sædekontakten har været slået fra i flere køretøjer. Manglerne blev udbedret med det samme, og vi har skærpet vores sikkerhedsprocedurer, fortæller administrerende direktør Hjalte Aaberg fra Teknik- og Miljøforvaltningen i kommunens pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062