Jysk fart på dansk transportvirksomhed
Sengetøjsgiganten Jysk og transportfirmaet Niels Pagh Logistics ApS har indgået to nye transportaftaler.
I forvejen havde de en aftale, som inkluderede alt transport af Jysks produkter til Spanien fra centrallageret i Homberg ved Kassel i Tyskland. Fra den 1. januar 2013 er der sideløbende indgået en aftale om indenrigs distribution i Spanien.
Udover denne opgave skal speditionsfirmaet fra Vejen nu også kører Jysk varer til et andet attraktivt sydeuropæisk land.
I 2001 stiftede Michael Pagh og Flemming Jørgensen firmaet Niels Pagh Logistics ApS. Og i de første tolv år, af firmaets levetid, har de specialiseret sig i transport mellem Skandinavien, Nordtyskland og Spanien. Hver uge sendes op mod 45 lastvogne, til og fra den Iberiske halvø, Spanien.
Den 1. november 2012 er der ny tilføjet et nyt kapitel i virksomhedens historie; nemlig transport til og fra Italien.
Jysk har netop rundet filial nummer 2000 , hvoraf de ca. 70 butikker er at finde i de to lande, hvor nu Niels Pagh Logistics ApS er valgt som transportpartner.
- Disse to lande er et perfekt match for os. Samarbejdet med JYSK på transportområdet - nu også på det Italienske marked - er en kæmpe force for os, og en opgave vi glæder os meget til at løfte, udtaler Michael Pagh.
- Det, der gør projektet ekstra spændende for os er, at vi som forholdsvis lille transportvirksomhed, får lov til at være transportør for en af Europas største giganter inden for detailområdet.
- Med transport til og fra Italien, som er et nyt transportmarked for os, åbner vi op for nye og spændende muligheder, der kan kombineres med det i forvejen for os store marked, Spanien.
For Niels Pagh Logistics’ vedkommende, vil aftalen ugentligt betyde ca. 20 transporter til og fra Homberg, videre til Spanien og Italien med Jysk-varer. Dertil har transportfirmaet fra Vejen investeret i ca. 40 nye trailere med lift, som en del af processen, for at klare den store aftale, der nu er indgået.