23948sdkhjf

Ny sælger hos Jilko

Jilko i Aars – kendt som specialister i fodertankvogne, suge/blæsbiler, hejs og tippelad – har ansat Peter Vad som ny sælger.

Jilko i Aars – kendt som specialister i fodertankvogne, suge/blæsbiler, hejs og tippelad – har ansat Peter Vad som ny sælger.



Peter Vad er uddannet Civiløkonom (HA) fra Aalborg Universitet, og er et velkendt navn i vognmandsbranchen.

Peter Vad har gennem 12½ år - frem til marts 2011 - været ansat med salg og marketing hos Micodan A/S i Støvring. I den mellemliggende periode har Peter Vad været sælger af elektroniske kørebøger til varebils- segmentet samt taget en projektleder uddannelse med Prince2 Practitioner certificering.

Jilko er som nyt medlem af Novatech gruppen, med stor designafdeling i Danmark, salgsorganisation worldwide og egen moderne fabrik på 250 mand i Polen - blevet styrket til yderligere vækst, hvor fokus fastholdes på Jilko kendte produkter af høj kvalitet, levering til tiden og efterfølgende servicering og reparation.

- Vi har en hel del spændende produkttiltag og forbedringer i støbeskeen, noget der helt sikkert vil skærpe kundernes interesse, og med den stigende efterspørgsel, har vi valgt at styrke salgs- og rådgivningsindsatsen, fortæller Jilko’s direktør Henrik Sakstrup.

- Vi har også forøget kapaciteten i vores designafdeling således at vi fortsat kan efterkomme efterspørgselen på alle former for kundespecifikke opbygninger, hvor Jilko klarer alt fra A-Z, fra design til levering, så kunderne kun skal henvende sig ét sted, hvilket har skabt mange trofaste kunder gennem tiderne, slutter Henrik Sakstrup.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129