Tysk LNG-støtte til skibsfarten
Forbundsregeringen i Berlin vil fritage flydende naturgas (LNG) til skibsfarten for skatter og afgifter.
Det er ønsket om at fremme den miljøvenlige LNG som brændstof i skibe, der får forbundsregeringen i Berlin til at fritage LNG til skibe for skatter og afgifter.
Det oplyser søfartsordfører Eckhardt Rehberg fra regeringspartiet CDU ifølge den maritime søfartsportal Tradewinds.
Forbundsregeringens beslutning er også påvirket af forventningen om, at en række andre EU-lande vil fritage LNG for skatter og afgifter. Derfor lyder vurderingen fra Berlin, at tyske LNG-drevne skibe vil blive udsat for en ulige konkurrence, hvis ikke Tyskland fjerner skatter og afgifter på LNG til skibsfarten.
LNG ses som en af de mest interessante alternativer til den svovlholdige bunkerolie, som normalt anvendes som brændstof i større skibe, der fra 2015 bliver en stor udfordring for skibsfarten i Nordsøen og Østersøen, fordi der her indføres særligt skrappe krav til skibenes udledning af LNG.