Rickmers-chef anser global overkapacitet for irrelevant
Rederiet Rickmers har bestilt otte nye miljøvenlige containerskibe med en kapacitet på 5000-7000 TEU, selv om markedet kæmper med overkapacitet på verdensplan.
Ifølge shippingavisen Lloyd’s List, søger Rickmers oven i købet efter kapital med henblik på investering i flere skibe i klassen omkring 10.000 TEU.
- Global overkapacitet er til en vis grad irrelevant. Forholdet mellem udbud og efterspørgsel globalt er da et interessant tal, men det betyder intet, hvis ikke man er i stand til at sætte nok skibe ind på de ruter, der vokser. Når man kigger på shipping rute for rute, så er det et helt andet billede, siger Rickmers adm. direktør Ron Widdows til Lloyd’s List.
Det skriver dagbladet Børsen.
De vækstruter, som Widdows omtaler er kortere ruter ud af Kina, samt interasiatiske ruter. Her mener han, at der er behov for at erstatte ældre tonnage med nyere mere effektive og miljøvenlige containerskibe.
MAN Diesel & Turbo har arbejdet på dual-fuel motorer siden starten af 90’erne. I 2011 kunne motorproducenten præsentere den første dual-fuel motor, der var klar til markedet. Med ordren fra rederiet Tote har MAN Diesel & Turbo nu sikret sig