23948sdkhjf

Femern-projekt kræver 15.000 sider dokumentation

Det kommende år bliver skelsættende på vejen frem mod starten af byggeriet af den faste Femern Bælt-forbindelse.

Det kommende år bliver skelsættende på vejen frem mod starten af byggeriet af den faste Femern Bælt-forbindelse.



Året vil for Femern A/S markere afslutningen på tre meget komplekse og tidskrævene delopgaver.

- 2013 bliver et afgørende år, hvor vi skal aflevere ansøgning om myndighedsgodkendelse i Tyskland og levere materialet til den danske myndighedsgodkendelse i form af den såkaldte VVM-redegørelse. Og så skal vi være klar med udbudsbetingelserne til entreprenørerne, forklarer administrerende direktør i Femern A/S Claus F. Baunkjær.

Ansøgning om godkendelse af forbindelsen hos de tyske myndigheder er en endog meget omfangsrig opgave, som i øjeblikket fylder mere end 11.000 sider. Når den er færdig, ventes den at komme op på ca.15.000 sider.

Færdiggørelsen af VVM-redegørelsen, som de danske myndigheder skal anvende til miljøhøringen af projektet, fylder knap så meget, men ventes dog at ende på ca. 2.500 sider. Efter miljøhøringen skal de danske myndigheder udarbejde forslag til anlægslov for kyst-kyst forbindelsen.

- Der er ikke noget underligt i, at materialet er så omfangsrigt. Vi har at gøre med verdens længste sænketunnel og verdens længste kombinerede vej- og jernbanetunnel, og i Tyskland har man en anden forvaltningstradition end i Danmark med større krav til dokumentation. Men vi har fast grund under fødderne, og vi hviler på erfaringerne fra Storebælt og Øresund. Arbejdet går som planlagt, siger Claus F. Baunkjær.

Den tredje store opgave er udbudsbetingelserne til entreprenørerne. I begyndelsen af oktober 2012 tog Femern A/S hul på processen med prækvalifikation af interesserede entreprenørvirksomheder, og senest 18. januar 2013 skal de virksomheder, der ønsker at byde på kontrakterne, aflevere deres anmodning om at blive prækvalificeret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062