3F-generalforsamling: Bring Leopard-gidsler hjem nu
Fagforbundet 3F øger presset på regering og Folketing for at få somaliske pirater til at frigive de to danske og seks filippinske gidsler fra coasteren Leopard.
Deltagerne på 3F Sømændenes Generalforsamling vedtog onsdag en udtalelse, hvor man kræver at regeringen og Folketinget sikrer, at de seks besætningsmedlemmer fra fragtskibet Leopard frigives.
»I snart 2 år har 6 søfolk fra det Dansk skib ”Leopard” været gidsler hos somaliske pirater. Fra 3F og 3F Sømændene har vi gentagne gange kritiseret, at der ikke er ordentlige regler og lovgivning, der sikrer god og effektiv hjælp til de søfarende og deres familier i en sådan situation.
Vi skal nu engang opfordre Folketinget og regeringen til ikke at overlade styringen til kyniske rederier, bemandingsagenter og forsikringsselskaber, hvis eneste hensyn er at slippe for at betale. Dette må ophøre. Folketinget – regeringen må sikre en lovgivning, der stopper dette kyniske spil med de søfarendes liv og helbred. Det skal være nu,« hedder det i udtalelsen fra generalforsamlingen.