23948sdkhjf

Alphaliner spår røde tal i containerrederier

Store ratefald får de franske shippinganalytikere i Alphaliner til at forvente underskud i containerrederierne i fjerde kvartal.

Store ratefald får de franske shippinganalytikere i Alphaliner til at forvente underskud i containerrederierne i fjerde kvartal.



Efter et rødt første halvår for de fleste i branchen kom containerrederierne kom ud af tredje kvartal med sorte tal på bundlinjen. Det skyldes primært, at rederierne havde held til at gennemføre betydelige rateforhøjelser i andet og tredje kvartal.

Men raterne er dykket dramtisk i de sidste par måneder og derfor vurderer det maritime analyseselskab Alphaliner nu, at verdens containerrederier – herunder Maersk Line – ender med røde tal i

fjerde kvartal.

Alphaliners beregninger viser, at Maersk Line har forbedret rederiets driftsmargin fra -9 pct. i første kvartal i år til et plus på otte procent i tredje kvartal. Det er kun overgået af franske CMA CGM, der opnåede en driftsmargin på 13 pct. i tredje kvartal. Begge rederier ligger væsentligt over gennemsnittet, der gik fra -12 pct. i første kvartal til 4 pct. i tredje kvartal.

- Indtjeningen vil dog komme under pres i fjerde kvartal, efter fragtraterne er faldet mere end 20 pct. fra toppen i juli og kapacitetsudnyttelsen er dykket til under 75 pct. på visse ruter i lavsæsonen. Resultaterne forventes at falde tilbage i negativt terræn for hovedparten af rederierne, grundet deres manglende evne til at holde raterne over break even, hedder det fra Alphaliner.

Det skriver business.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063