23948sdkhjf

Royal Arctic Line opgiver tysk konkursværft

Det grønlandske rederi kræver tilbagebetaling af 400 millioner kroner i forbindelse med annuleringen af ordre på fem skibe.

Det grønlandske rederi kræver tilbagebetaling af 400 millioner kroner i forbindelse med annuleringen af ordre på fem skibe.



Royal Arctic Line har opgivet at få leveret de fem fragtskibe, som rederiet har i ordre på P + S Werften, der er i betalingsstandsning med udsigt til konkurs. RAL kræver nu de forudbetalte 400 millioner kroner – der er indbetalt på en bankgaranti – retur.

- Det er en sjælden oplevelse at være ked af, at der kommer flere hundrede millioner ind på kontoen, men det er faktisk den situation vi står i. Det har været en nedslående oplevelse at følge værftets deroute, men vi håber på en hurtig afklaring og bestilling (kontrahering) af nye skibe, siger administrerende direktør Jens Andersen, Royal Arctic Line ifølge maritimedanmark.dk.

RAL vil på kort sigt fokusere på at levetidsforlænge rederiets eksisterende flåde, mens man først kan gå i gang med at kontrahere nybygninger på andre værfter, når de bankgarantierner er betalt retur. De første nybygninger vil i givet fald tidligst kunne være klar til levering i slutningen af 2014.

RAL er det andet ’danske’ rederi, der har måttet annullere ordrer på P + S Werften. I sidste uge annullerede Scandlines ordren på to nye færger til Gedser-Rostock-ruten.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062