23948sdkhjf

Kendte vognmandsfirmaer går sammen

En af Vejles ældste og stærkeste vognmandsforretninger, Knud Gade A/S, overtager 1. januar 2013 lastbiler og ansatte fra en af de sidste dinosaurer i branchen, når Knud Jeppesen lægger nøglerne på hylden.

En af Vejles ældste og stærkeste vognmandsforretninger, Knud Gade A/S, overtager 1. januar 2013 lastbiler og ansatte fra en af de sidste dinosaurer i branchen, når Knud Jeppesen lægger nøglerne på hylden.



Efter 36 år i vognmandsbranchen har Knud og Solveig Jeppesen valgt at trække sig tilbage. Det er med både vemod og glæde, forklarer Knud Jeppesen.

- Tidspunktet måtte jo komme, og når det nu skal være, er vi glade for at sælge til Knud Gade A/S, som vi gennem mange år har haft et godt og tæt samarbejde med. Vi er derfor sikre på, at vores kunder fortsat vil få løst deres opgaver til fuld tilfredsstillelse.

Det er to traditionsrige vognmandsforretninger, der forenes. Knud Jeppesen har 36 år på bagen, mens Knud Gade A/S siden 1949 har serviceret deres kunder med både mindre og større kraner til bl.a. montage- og transportopgaver, maskin- og fabriksflytninger, entreprenørkørsel, lokal vognmandskørsel og affaldshåndtering.

Hos Knud Gade A/S glæder Martin Gade sig til at føre de stolte traditioner videre i en fornyet og stærkere udgave, der kan håndtere den stigende efterspørgsel, firmaet for øjeblikket oplever fra både eksisterende og nye kunder.

- Tilstrømningen af nye kunder gør, at vi har et akut behov for mere materiel. Derfor er det fantastisk, at det kan passe med, at Knud Jeppesen ønsker at sælge, forklarer Martin Gade, der er stolt over, at Knud Jeppesen har valgt at sælge til netop Knud Gade A/S.

Overtagelsen sker 1. januar 2013.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.77