23948sdkhjf

Scania lancerer support

Når Scania-organisationen hævder at være et supermarked for transportbranchen, er der noget om snakken.

Når Scania-organisationen hævder at være et supermarked for transportbranchen, er der noget om snakken.



Seneste serviceydelse på Scanias mange ’One Stop Shopping’-hylder er køre-/hviletidssupport, som leveres som et selvstændigt produkt på linie med fartskriver-download, flådestyring, chaufføruddannelse mv.

- Hos Scania er vi overbeviste om, at integrerede løsninger giver den bedste kvalitet og mest værdi for pengene for vores kunder. Vi vil gerne dække så mange behov hos vores kunder som muligt, og med vores nye Køre-/hviletidssupport kan vi rådgive kunderne i den ofte komplicerede og arbejdskrævende administration og håndtering af chaufførernes køre-/hviletidsdata, siger Erling Petersen, der er Scanias ansvarlige for den nye serviceydelse.

- Scanias nye køre-/hviletidssupport bliver skræddersyet til den enkelte kunde i forhold til antal chauffører, kørselsområde samt vognparkens størrelse og sammensætning uanset mærke, forklarer Erling Petersen.

For kunderne vil Scanias køre-/hviletidssupport starte med en grundig gennemgang af virksomhedens systemer for download og opbevaring af køre-/hviletidsdata. Dernæst analyseres data for at lokalisere eventuelle problemer i den nuværende håndtering og overholdelse af reglerne. Analysen resulterer i en rapport med præsentation af eventuelle problemstillinger samt forslag til fremtidig setup. Inkluderet i analysen er også en gennemgang af virksomhedens kendskab og fortolknng af lovgivning, tilsyn og opfølgning på overholdelse af reglerne og eventuelle overtrædelser.

Inkluderet i Scanias køre-/hviletidssupport er også mulighed for at kontakte Scanias køre-/hviletidseksperter med tvivlsspørgsmål omkring køre-/hviletidsregler, kontrolapparat mv.

- Gennem flere år har vi opnået stor ekspertise og rutine i trådløs download af fartskriverdata til Scanias sikre servere. Det er derfor oplagt at udvide serviceudbuddet med support i form af analyse og vejledning i køre-/hviletidsspørgsmål, siger Erling Petersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078